Vores medievaner afspejler det voksende udbud af muligheder, og de går i retning af mere streaming og personlige valg on demand. Vi vælger til og fra og går kun selvvalgt glip af noget. Men måske vi alligevel bliver snydt – i værste fald for at blive klogere.
Der findes en tid før streaming og on demand. En tid hvor man kunne gå glip af noget. Det næste afsnit af Twin Peaks fx. Kult-serien, som lagde gaderne øde, da den blev vist første gang i starten af 1990’erne. Men faldt sendetidspunktet tilfældigvis sammen med violinundervisning torsdag aften, var det bare ærgerligt.
Fjernsynsprogrammet med de faste sendetider. Samtidig et eksempel på en væsentlig del af udbuddet i 1991, hvor der var to landsdækkende kanaler. Henholdsvis DR TV og TV2. Sidstnævnte åbnede i 1988.
I dag er der ingen der behøver gå glip af noget – eller gå på kompromis for den sags skyld. Udbuddet er rigeligt og indholdet tilgængeligt 24/7 – lige når og hvor, det passer den enkelte. Det har introduktionen af begrebet on demand sørget for. On demand, som på dansk kan oversættes med efter efterspørgsel, er et engelsk forretningsudtryk. Det er betegnelsen for, at man samler og udbyder det, som der er behov og til det tidspunkt, der er behov for det. On demand blev muligt med udviklingen af streaming, som betyder at sending foregår via internettet. Brugen af streaming kom for alvor på banen i midt 00’erne og har været stødt stigende siden.
Lysten styrer
Man kan godt sige at de danske medievaner er vendt på hoved i forhold til det indledningsvise tilbagekig til start 1990’erne. Ifølge DR analyses årlige rapport om medieudviklingen i Danmark i 2023, ser man i stigende grad et forbrugsmønster domineret af on demand.
En af artiklerne i rapporten sammenfatter resultater fra flere kvalitative analyser om brugeradfærd. Studierne peger på at selektiv sening og lytning on demand, især er noget, de yngre generationer har taget til sig. Indholdet udvælges og fravælges afhængig af hvad humøret er til. Andelen af unge som tænder for DR, og ser det program der nu vises, også kaldet flow tv, er begrænset. Selvom der er en aldersmæssig variation, så viser undersøgelsen, at der en gennemgående tendens til at mediebrugere i højere grad selekterer efter egne behov og fravælger flow tv.
Verden uden for præference
Den tekniske udvikling af medierne har ændret vores vaner, så vi i højere grad tilpasser vores forbrug af indhold efter egne behov. Men gør det os mindre tilbøjelige til at udfordre tålmodigheden og udholdenheden med indhold, som ikke vækker vores umiddelbare lyst og tiltrækning? Risikoen kan i så fald være, at vi alligevel går glip at noget. Nemlig at blive ufrivilligt beriget med viden og oplysninger uden for præference.
Det virker sandsynligt, at de ændrede medievaner har en indvirkning på, hvordan vi som modtagere danner vores billede af verden i dag. Spørgsmålet er hvordan og hvilken samfundsmæssig betydning, det kan få? Det kommer rapporten ikke kommer ind på, men er måske værd at efterspørge.